Mindre dårlig samvittighed.

Efter jeg er startet i min praktik hos Outsideren, har jeg virkelig forsømt at skrive her, men jeg har brugt alt min energi, og alle mine ord på artikler, debatindlæg og personlige fortællinger, som er blevet udgivet der i stedet for, og jeg nyder det virkelig.

Indtil i mandags havde jeg 100% fremmøde, men mandag var en af de der dage. De dage hvor jeg bare ikke hang sammen, og jeg måtte melde mig syg. Hele dagen gik med at græde og kramme kat.

Men en stor forskel fra tidligere var, at jeg ikke havde dårlig samvittighed. Jeg ved at jeg leverer så meget, og gør en stor indsats for, at denne her praktik skal blive så god som muligt. Det er kun forventeligt at jeg får dage hvor jeg ikke kan, det er jo en del af hele konceptet kan man sige.

Så mandag var en hjemmedag.

Jeg kan mærke vintermørket nu, men det er slet ikke så slemt som tidligere år.  Jeg overvejer om jeg skal stige en lille smule i medicin, men jeg kan ikke helt blive enig med mig selv.
Medicinen er ellers det første der rigtigt har hjulpet mig. Jeg har meget mere energi og overskud til at lave ting. Jeg har lysten til at lave noget, en lyst der kun kan komme hvis man har energien til det.
Jeg starter projekter, både hos Outsideren og privat, og selvom det går langsomt med udviklingen af det, så sker der noget.

At julen kommer snigende har jeg det som sædvaneligt ambivalent med, men der er jo ingen vej udenom, så jeg forsøger at drukne det hele i gløgg og clementiner.
Julen er en mærkelig tid for mig, men jeg forsøger at få det bedste ud af det, og jeg er efterhånden blevet god til at skære de ting fra som stresser mig. Jeg gider ikke have så høje forventninger til mig selv mere, at jeg får nedtur over, at jeg ikke når det hele.
Jeg har igen i år meldt ud, at jeg laver hjemmelavede gaver. Så må man gå hjem og "tabe" dem i skralderen, hvis man ikke gider det. Jeg har forventningsafstemt fra start af.
Jeg har skåret alle krav, om ting jeg skal nå fra. Jeg når at se de film jeg har lyst til, jeg skal ikke nå at se nogen hvis ikke jeg har lyst. Jeg får spist de julesnacks, jeg nu får, jeg er done med at det ikke er rigtig jul hvis ikke jeg får/gør det og det.

Og først og fremmest så er mit humør som det er. Hvis jeg har en dårlig dag juleaften, jamen så er det sådan det er, og så må jeg få det ud af den jeg kan. Jeg gider ikke have dårlig samvittighed over det, som jeg har haft tidligere år.
Alle de her forventninger har altid været nogen jeg havde til mig selv, intet af det er kommet udefra.
Heldigvis har jeg sjældnere og sjældnere dårlige dage, og jeg har som sagt generelt mere overskud.

Så mon ikke det bliver jul alligevel.