Et venskab med ustabilitet.

At være venner med mig er også at være venner med mine aflysninger i sidste øjeblik, mine udskydelser af planer og mine ekstremt ringe evner til at holde kontakten ved lige.

Jeg er det man på godt amerikansk slang ville kalde 'flaky'. Jeg er som sådan ikke svær at lave en aftale med, men det er langt fra sikkert at jeg kan holde den.
Når man runder ca. 25, så er det mere eller mindre slut med spontane aftaler. Alt skal planlægges en måneds tid i forvejen fordi alle har travlt med alt muligt. Alle har fået bygget sig et liv op om job, ægtefæller, børn eller alle tre ting og så er spontaniteten meget ofte død.
Jeg er klart bedst til spontane aftaler, for så er jeg i den rigtige stemning og det rigtige humør til det og kan derfor gennemføre det.
Når jeg laver en aftale en måned ud i fremtiden, så er det altid med alle intentioner om at møde op til pågældende aftale. Ofte er det jo med folk jeg holder af, så jeg har virkelig også lyst til at møde op. Men når vi når dagen kan tingene se helt anderledes ud end de gjorde da aftalen blev lavet.
Så er det at jeg nogle gange må aflyse og det bliver ofte i sidste øjeblik, fordi jeg bruger så meget tid som muligt på at få taget mig sammen og skubbe mig selv ud af døren.
Men jeg kan ikke altid.

Nogle gange, som i dag, så vågner jeg med en følelse af at hele verden er på vej ned i afløbet og at der intet godt er tilbage. Alt jeg nogensinde har gjort føles dumt og alt jeg nogensinde har sagt føles dumt. Og jeg kan mærke vægten af det hele.
Det føles som om jeg har fået spændt blylodder på arme og ben, så bare det at bevæge mig ud at børste tænder kræver en kraftanstrengelse. Og sådanne dage der er det stort set umuligt for mig at komme ud af døren, selv til aftaler jeg rigtig gerne vil til. Bare det at komme ud af sengen lykkes ofte ikke rigtigt og jeg sover gerne til 15-16 tiden, fordi at i søvnen skal jeg ikke hele tiden føle hvor stort et fjols jeg er og hvor meget verden er bygget af ren rå afføring. Ja undskyld billedsproget.

Spontane aftaler kan også gå galt og planlagte aftaler kan også lykkes. Det skal jo ikke være nemt og forudsigeligt. Men jeg tror bare at man i nogen grad må acceptere at et venskab med mig også er et venskab med aflysninger og ustabilitet. Det er ikke med min gode vilje, men det er bare en del af pakken.