torsdag den 3. november 2022

Et hoved i for højt gear.

Det er længe siden at jeg har skrevet et ord herinde. Jeg har haft travlt tror jeg, i hvert fald travlt i hovedet.
Jeg har fået ny sagsbehandler, hvilket jeg var nervøs for, men hun var meget sød og venlig, og jeg er sikker på at det nok skal blive godt. Så heldigvis er der stadig ro på den front, men efter 4 år med hende fra jobcenteret, så frygtede jeg det værste.

Derudover så går jeg med en underlig murrende fornemmelse for tiden af at alle helst så jeg blev væk. Jeg ved ikke helt hvad det kommer af, normalt er det en fornemmelse jeg har kortvarigt i glimt, men nu har jeg haft det sådan i dagevis. En følelse af at alle lever med at jeg er til stede, at det er ok, men de så helst at jeg gik hjem og blev der. Der er ikke nogen der har sagt noget, så måske er det bare i mit hoved, for det føles som om det er ALLE der har det sådan uanset hvordan vi kender hinanden eller hvor længe.
Det er udmattende at have det sådan. Jeg stiller hele tiden spørgsmålstegn ved alt jeg siger og gør; var det nu dumt, skulle jeg ikke have sagt sådan, hvad tænker de nu, fornærmede jeg nogen der osv. osv..
Hele tiden.
Den usikkerhed gælder alt, det føles ikke som om jeg kan noget som helst. Bare det at skrive denne her blog er svært, for jeg ved ikke om I nu forstår hvad jeg mener, om nogen overhovedet gider læse det, om jeg kan formulere det så det ikke lyder dumt. Og hvis jeg ikke har ret i at ingen gider mig, så lyder jeg små-paranoid, men hvad nu hvis jeg har ret?

I det hele taget føles det som om mit hoved kører i overgear for tiden. Jeg sover ikke så godt, og jeg vågner mange gange i løbet af natten, og når jeg vågner kan jeg ofte ikke falde i søvn igen. Og når jeg så ligger der og er vågen, så føles min hjerne som en motorvej, alle tanker pisker forbi for fuld fart og ingen af dem bliver hængende særligt længe, til gengæld kører de i ring, så jeg overvejer de samme ting 7-8-9-10 gange inden jeg opdager det og aktivt prøver at tænke på noget andet. 
Det er utroligt svært at slukke for sit hoved med andet end søvn, med mindre man kaster sig ud i diverse former for stoffer, og dem springer jeg over. Så når jeg så oven i købet sover dårligt, så får jeg ikke den fred jeg har brug for. Jeg ville ønske jeg bare kunne slukke for en kontakt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar