Det handler ikke kun om mig.

Jeg ønsker mig et job hvor jeg kan leve af at skrive og tale om alt det bloggen her om. At finde en måde at blive betalt for at holde foredrag, skrive klummer, bøger, flere teaterstykker og alt derimellem.
Gerne andre emner også naturligvis, men hvis jeg kunne skabe et arbejdsliv om at skabe opmærksomhed om psykisk sygdom, så ville jeg være virkelig glad.
Om det er muligt og realistisk er en helt anden snak, men lige nu er det drømmen.

Men jeg kan ikke lade være med at tænke på om folk egentligt gider høre på mig. Om I alle sammen er ved at brække jer over at høre om de her ting, det er jo en af mine største kæpheste, så det er også noget jeg snakker meget om. Jeg har svært ved at vurdere om folk opfatter det som at jeg gerne vil snakke om mig selv, for det er det ikke. Selvfølgelig tager jeg udgangspunkt i egne oplevelser, men min pointe er større end det.
Nu arbejder jeg jo med de skønne mennesker hos Teater Folk på at sætte et, endnu unavngivet, stykke op om alle de her ting. Det kommer til at handle om at tingene kan være hårde, men at det er ok. Det bliver systemkritisk, og et billede på hvordan det kan være når man kæmper med sit sind. Det bliver både morsomt, absurd og hårdt, meget ligesom jeg føler mit liv har været. Jeg har taget udgangspunkt i konkrete oplevelser, men stykket handler ikke om mig. Det er igen om noget større end mig som individ, det handler om problemerne og om at acceptere sig selv og ens omstændigheder, noget vi alle sammen skal igennem tror jeg.

Men en af grundene til at jeg bliver ved med at snakke og skrive om de her ting er også at det hjælper mig. Når jeg bruger alt det hårde til noget, så tager jeg ejerskab over det. Hvis jeg kan hjælpe andre til at indse nogle ting om sig selv eller den verden vi lever i, så har det hele ikke været forgæves. At bruge det til noget er utroligt givende. Og hvad der er endnu mere givende er når jeg får feedback fra jer.
Jeg har oplevet folk jeg ikke har snakket med i 15 år har henvendt sig, bekendte jeg ellers ikke har meget til fælles med der har skrevet at de har lært noget om sig selv, sågar en der endte med at få en diagnose som voksen som direkte følge af noget jeg skrev om ADHD.
Det er noget af det mest givende jeg har oplevet i mit liv, det går lige i hjertet på mig og gør mig så taknemmelig. For hvis jeg kan gøre kampen bare en my nemmere for andre, så har jeg ikke lidt forgæves.

Så jeg håber ikke at I er trætte af det, for det er ikke et emne jeg kommer til at slippe lige med det samme.