Jeg skulle have været til samtale med min sagsbehandler, men jeg kunne hurtigt se, at det ikke ville lykkes. Bare tanken gav mig angst og gjorde mig ked af det oveni alt vreden. Så jeg aflyste og er blevet hjemme. Nu sidder jeg på bord/bænke sættet lige udenfor vores lejlighed. Jeg har spist frokost, og nu drikker jeg cola og hører dødsmetal i store hovedtelefoner.
Jeg håber ikke at der kommer nogen forbi der vil snakke, for jeg vil ikke snakke, ikke i dag.
For et stykke tid siden fik I en tekst jeg havde skrevet i min skrivegruppe, om ting der gjorde mig glad, i dag får i modsvaret. En tekst vi skulle skrive om ting der gjorde os vrede:
Så lad mig starte forfra og forklare hvorfor jeg
er så pisse træt af at folk tror jeg vil have børn, hvidt stakit, vovse, Volvo
og et lille hus i forstæderne. Lad mig forklare hvorfor jeg er så pisse træt af
at systemet ikke fatter, at vi ikke alle sammen kan det samme.
Jeg er så pisse træt af altid at kæmpe, altid have knytnæverne oppe og tænderne
blottet. Jeg er pisse træt af kampen for mit køn, for mit sind, mod mit sind.
Jeg vil ikke have hele forstads-pakken fordi jeg ikke gider.
Den er fucking ikke længere, hvorfor forstår folk ikke at man kan have behov
for andre ting? Hvorfor må især kvinder ikke ønske at være barne-frie? Jeg er
pisse træt af ordet barnløs fordi det indikerer at der ikke er noget valg
omkring at få børn eller ej. Jeg vil vove at påstå at man godt kan have et
fuldt liv uden afkom.
Jeg er så pisse træt af systemets forventning om at alle kan levere det samme.
Hvorfor kan vi ikke lave plads til udskuddene, de svage, de kreative, de
mærkelige? Et rigt samfund bør ikke måles på antallet af millionærer, men på
hvordan man tager sig af bunden af samfundet.
Jeg er pisse træt af at der stadig må kæmpes for rettigheder, planeten og fred.
Træt af at der skal kæmpes for ting der burde være åbenlyse.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar