Hvordan tænker du?

 Okay, så symptomer.

Flere af de symptomer jeg har, er ting jeg aldrig har tænkt på som symptomer, altså ting der ikke som sådan er problemer, men som åbenbart er en del af den grundforstyrrelse som skizofreni er.
Der bruges udtrykket positive og negative symptomer indenfor skizofreni. Her skal man ikke forstå positiv og negativ i den klassiske forstand, men mere som plus og minus.
De positive symptomer er det der kommer oveni det normale menneskesind så at sige. Det vil sige vrangforestillinger, hallucinationer, psykoser osv.. De negative er ting der falder fra. Ting som manglende aktivitet, vitalitet, livslyst og andre ting i den dur. Jeg har mange af de negative, men altså ingen af de positive.

Det jeg har kunne genkende mig selv i er, som nævnt, forstyrrelser i selvbevidstheden. Det dækker over rigtig mange ting. Så jeg tror simpelthen jeg gennemgår dem her en for en.
Det hjælper mig at skrive tingene ned, for så bliver jeg nødt til at vende dem i hovedet, for at få skabt nogle sætninger som jeg håber andre så kan forstå.

I min sidste blog nævnte jeg, hvordan skizofrene er dem med psykoser der bliver farlige og så videre. Med det mente jeg, at det er det billede der er af skizofreni i samfundet. Jeg vidste godt, at selvfølgelig er alle med skizofreni ikke farlige, jeg kender folk med skizofreni som er det sødeste i verden. Men jeg troede stadig at skizofreni kun var den form med psykoser og hallucinationer af forskellig art. Men jeg blev klogere, og jeg håber at jeg kan være med til at gøre andre lidt klogere også.
Skizofreni er et spektrum, og der er altså relativt få (så vidt jeg kan forstå), der ikke har nogle synsforstyrrelser eller andet, og dem er jeg så en af.

Jeg har stadig ikke vænnet mig til tanken eller ordet, men jeg håber at det at skrive om det, kan hjælpe mig på vej med det.

Det symptom jeg har tænkt mest over, og som fascinerer mig ret meget, er det man kalder tankehørlighed. Det går kort sagt ud på at jeg hører mine tanker inde i hovedet. Alle mine bevidste tanker er ordbaserede, og jeg hører min egen stemme sige dem højt inde i hovedet. Altså jeg hører det ikke med ørene, men indefra. Hvis det giver den mindste form for mening. Det er et punkt der er sindssygt svært at beskrive.
En af de ting jeg især kunne genkende fra artiklen jeg læste, var sætningen "patienten "lytter" for at vide hvad han/hun tænker" - og min umiddelbare tanke var, ja hvad ellers? Hvis ikke man hører sine tanker, hvordan tænker man så? Flere jeg har spurgt nævner billeder meget mere end ord.
Jeg snakker altid til mig selv, enten højt (så snakker jeg også til katten) eller mentalt, men alle mine bevidste tanker foregår i ord. Det er åbenbart lidt særpræget, men for mig er det jo helt og aldeles indgroet. Sådan tror jeg altid jeg har tænkt, men det er blevet mere udpræget med årene.
Hvis der opstår et emne, hvor jeg er tvivl om hvor jeg står i forhold til det, etiske spørgsmål der er komplekse eller andet i den stil, så tænker jeg det som en samtale, og hvis jeg er alene så taler jeg højt, og af en eller anden grund stort set altid på engelsk. Af en eller anden grund skifter jeg sprog så snart jeg snakker højt. 
Jeg forestiller mig ikke konkrete svar fra den anden del eller at jeg taler til nogen speciel. Jeg forklarer bare hvad jeg tænker om emnet, og vender og drejer det. På den måde finder jeg ud af hvad jeg egentligt mener. Det er som om at i takt med at jeg siger tingene, så er det jeg hører hvad jeg siger, og dermed ved jeg hvad jeg tænker. Lidt som når jeg skriver her, i takt med at jeg skriver det ned, så får jeg formuleret ordene og så får jeg styr på tankerne. Så ved jeg hvad jeg tænker, ellers så er det hele bare en stor sky af tanker uden mål eller mening. Så vidt jeg kan forstå, så er denne her måde at tænke på ikke sådan flertallet oplever deres tanker. Den auditive del af det og den måde at "rydde op" i tankerne. 

Det lyder virkelig bims, gør det ikke?

Det er virkelig svært at beskrive hvordan man tænker, og næsten umuligt at beskrive sin ubevidste tænkning, for i det øjeblik man prøver, så bliver det bevidst. Men jeg vil alligevel forsøge, for mine ubevidste tanker er ikke nær så ordbaserede, det er der popcornmaskinen er. Det var en af de ting jeg kunne genkende fra ADD, hvordan ting bare popper op på de mærkeligste tidspunkter. Det kan være billedet af en villavej fra der hvor jeg voksede op, en bid af en sangtekst, noget jeg skal huske, en bid af en anden sangtekst, en association, og så en til og en til og en til. De tanker har jeg ofte svært ved at finde en rød tråd i, og jeg kan have svært ved at følge min egen associationsrække, og det er de tanker der nogle gange bliver til decideret tankemylder.