Nå guys and girls og alle derimellem.
Måske den store epifani er kommet, måske ikke, men jeg har i hvert fald officielt fået ændret diagnose. Jeg har ikke ADD, eller det har jeg jo så på en måde, i form af at jeg har symptomerne, men der er mere i det end det.
Jeg var jo faldet i fælden med at beslutte, at det i hvert fald var ADD, det har nok været tydeligt for enhver. Jeg genkendte mig selv så meget, og det vakte bare så meget genklang, at det jo ikke kunne være andet, tænkte jeg. Hvad jeg ikke havde tænkt over, er at ADD er en opmærksomhedsforstyrrelse, og man kan sådan set godt have alle symptomer på det, men det kan bunde i noget mere end ”kun” opmærksomhedsforstyrrelsen. Altså at der er noget mere udenom, nedenunder, blandet i, hvordan man nu vil se det.
Jeg var til udredning i Brøndbyøster hos en ekspert, og
efter tre timers samtale, så konkluderede han at han ville pege på skizofreni
simplex, også bare kaldet simpel skizofreni.
Jeg blev ret paf. Skizofreni er jo en af de tungeste psykiatriske diagnoser man
kan have. Det er jo sådan nogen med psykoser og vrangforestillinger. Sådan
nogen der tror de er flere personer og som myrder deres familier. Sådan en er
jeg jo ikke. Jeg har gudskelov aldrig haft hallucinationer, hørt stemmer eller
noget som helst i den dur. Han måtte da være helt fra den.
Men samtidig synes jeg virkelig han havde lyttet, han havde været velforberedt
og havde tydeligvis sat sig ind i alle journaler på mig. Jeg synes vi havde
haft en god snak, så hvorfor trak han nu noget helt tredje op af hatten? Han
havde dog den gode pointe, at hvis det skulle være skizofreni, så er der meget
stor chance for at ADHD medicin kan udløse psykoser, så han synes ikke han
ville anbefale det, når nu han havde mistanken. Det satte jeg jo pris på, da
jeg altså lige havde stortudet i bilen, og brugt et par timer på at trække
vejret og synke det hele.
Men problemet er at når man søger på skizofreni, så finder
man et utal af sider og artikler – om psykoser.
Simpel skizofreni er en ret sjælden subtype, så den er meget dårligt beskrevet
alle steder. Og jeg kunne ikke bare blindt acceptere sådan en diagnose uden at
forstå den. Hvad var det han havde set?
Så det korte af det lange blev, at min søde psykolog fandt to artikler jeg
kunne læse og så bookede hun et møde med hende og min psykiater, hvor jeg kunne
få lov til at stille alle de dumme spørgsmål.
Det viste sig at være den bedste plan muligt tror jeg.
Så jeg brugte hele lørdagen med en overstregningstusch og en kuglepen. Artiklen
var ikke henvendt til patienter, men til fagpersoner som hjælp til at lave
interviews om det der hedder EASE, som står for Examination of Anomalous
Self-Experience eller Undersøgelser af Forstyrrelser af Selvbevidstheden på
dansk. Det var sådan set manualen til det interview jeg havde haft i
Brøndbyøster. Jeg kunne genkende tonen og spørgsmålene, men så meget desto
bedre, så ville jeg jo kunne følge hans ”spor”.
Jeg gik uni på den. Det var klart en fordel at være lidt akademisk trænet, for
det var en tung omgang, men det gav mig virkelig meget. Dels nød jeg faktisk
virkelig at arbejde aktivt med en tekst igen, og ikke bare læse den. Men først
og fremmest så fik jeg noget konkret viden.
Det var en punktvis gennemgang med beskrivelse, eksempler på formuleringer fra
rigtige patienter og så forslag til spørgsmål psykologen kunne stille. Især
eksemplerne gjorde at de meget tekniske begreber blev til at forstå, for det
var rigtige menneskers ord og ikke en akademisering af det. Jeg endte med 11
siders noter hvor jeg slavisk gik alle de ting igennem som jeg kunne genkende.
Hvert eneste punkt med kommentarer, og de spørgsmål jeg nogle gange havde. Jeg
satsede bare på at de havde afsat tid nok til mig.
Mandag var jeg så til mødet. Det føltes helt eksamensagtigt
at sidde med en bunke noter foran to mennesker og skulle gennemgå min ”viden”.
Men de er begge to enormt søde, så jeg var egentligt ikke nervøs som sådan. Da
jeg var færdig med min enetale, var de meget imponerede. Både over hvor grundig
jeg havde været, men også over hvor klar og reflekteret jeg var. Både i forhold
til hvordan nogle af tingene måske kunne forklares med noget andet, hvordan jeg
oplever tingene og hvordan jeg var i tvivl om jeg havde forstået nogle af
tingene rigtigt. De lod mig i vid udstrækning tale, og kommenterede kun lidt
her og der. Og så sagde de, at alle de ting jeg havde nævnt var præcis de ting
ham eksperten havde slået ned på.
Jeg har ikke læst hans udtalelse endnu, og det tror jeg var godt, for så var
jeg ikke farvet af den, men forholdt mig til den neutrale artikel meget mere
åbent.
Det føltes som sandhedens time da jeg spurgte dem, om de var enige i hans
vurdering eller ej.
Det var de.
Så der er den. Jeg har simpel skizofreni.
Hvornår jeg præcis har udviklet det og hvorfor er ikke til at sige, men jeg
bliver i hvert fald henstillet til et team der tager sig specifikt af
skizofreni.
Skizofreni.
Jeg har det ekstremt svært med det ord. For første gang
siden jeg allerførste gang skrev åbent om mine psykiske problemer for +/- 10 år
siden, har jeg virkelig svært ved at skulle dele noget.
Der er så mange fordomme og stigma om skizofreni, som der ikke er om hverken
borderline eller ADD.
Jeg kan mærke at jeg ikke selv har accepteret det helt endnu, det er simpelthen
for stort. Men samtidig kan jeg jo også godt se at det giver mening, når jeg i
den grad kunne genkende så meget.
Så ja, jeg har ikke ADD, men skizofreni som er en grundforstyrrelse der forklarer
størstedelen af ADD symptomerne. Det forklarer også hvorfor vi havde lidt svært ved at finde eksempler tilbage fra min barndom. Der er få ADD symptomer der ikke direkte
forklares, eksempelvis min manglende evne til at færdiggøre projekter. Jeg har
ca. 100 ufærdige projekter, men jeg har i et stykke tid haft lyst til at lære
at filte nu, og knowing me så ville det være spændende i et par uger, og så
ville jeg næppe røre det igen. Men måske er jeg bare bygget sådan, måske er jeg bare den utålmodige type.
Så den næste tid går med at lære at acceptere det, at lære
endnu mere om det og at vænne mig til ordet.
Så jeg kommer løbende til at gennemgå de ting der gør at jeg har skizofreni.
Skizofreni. Skizofreni. Skizofreni.
Jeg skal virkelig vænne mig til det ord.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar