Jeg føler mig meget ved siden af verden for tiden, jeg er blevet overtaget af en form for uvirkelighedsfølelse. Som om jeg går rundt i min egen boble, og der er ikke noget der kan trænge igennem. Jeg krammer min kat, men det er som om hans respons ikke rigtigt når ind, jeg føler mig distanceret. Jeg begynder at tænke at han måske bare reagerer anderledes, men det gør han ikke, det er inde i mit hoved. Det samme med interaktioner med andre mennesker. De føles på en måde langt væk. Ikke fysisk langt væk, men som om de bare ikke kan trænge ind til mig.
Det er svært at forklare, og sikkert svært at forstå for en der aldrig har prøvet det, men det er jo også en af mine pointer med at skrive det her, at give folk en mulighed for at forstå.
Apropos så har jeg skrevet til både SIND og En Af Os, og spurgt om jeg kan blive frivillig. Det kunne give mig noget formål, noget mening med det at være i live, at stå ud af sengen hver morgen. For oven i uvirkelighedsfølelsen, så er jeg også meget grebet af en ligegyldighed for tiden. Ligegyldighed, tomhed og håbløshed.
"My big concern is me and what do I do now until the time of my death."
- Maurice Sendak
Ingen kommentarer:
Send en kommentar