Cabin fever!

Jeg er nok ikke den eneste der er ved at få lidt klaustrofobi. Det er som om at nu hvor jeg ikke må gå ud, så får jeg endnu mere lyst til det. Satans til tendens til altid at skulle være Rasmus Modsat.

Til at starte med tænkte jeg at det næppe ville blive det store problem at blive hjemme. Jeg har været ledig i to år, og har gået hjemme i størstedelen af tiden. Mon ikke jeg kan klare et lockdown på et par uger? Men nej.
Efter at have været i praktik i næsten et halvt år, så er jeg simpelthen blevet vant til at komme ud næsten hver dag, og da i hvert fald være i kontakt med andre end min kat.
Jeg savner mine yoga- og reformertimer, jeg savner at sidde på caféer, jeg savner verden udenfor! Og der er ikke engang gået en uge.
Hvad pokker gør jeg hvis vi rammer italienske tilstande? Lige nu kan man da trods alt gå en tur, og jeg var da også på tur i går til stranden og gå.
Før jeg kom i praktik der brugte jeg ideelt en time tre til fire formiddage i mit yogacenter, nogle uger mindre, men det gav virkelig meget og jeg klarede resten af dagen på en helt anden måde end jeg gør nu. Jeg prøver at tage mig sammen til at lave nogle øvelser selv, men det er svært fordi timerne flyder sammen, og pludselig er dagen gået med ingenting.

Jeg har altid været dårlig til at være alene, men det er blevet værre de sidste år. Så for at holde mig beskæftiget har jeg besluttet at bruge så meget tid som muligt på at læse, så jeg kan få gnavet mig igennem en masse af de bøger jeg gerne vil læse. Og gerne få set nogle af de film der har været på min liste i månedsvis. Men det kræver noget at starte, når jeg først er i gang holder jeg koncentrationen nogenlunde, men det at åbne bogen eller trykke play det kan godt være lidt svært.

Jeg bliver snart bims.

Cabin fever!