Da jeg lå og prøvede at slippe spændinger og slappe af, så kom jeg til at tænke på hvorfor det er så svært for mig at stole på, at folk mener det når de siger at de gerne vil hjælpe mig. Når jeg får at vide at folk elsker mig og at jeg ikke skal have dårlig samvittighed over at have brug for hjælp. Jeg stoler på dem, samtidig med at jeg ikke kan tro på det.
Jeg tror ikke at de ville lyve for mig, men samtidig kan jeg ikke tro på at det er rigtigt. Det føles arrogant at tro på at nogen faktisk elsker mig.
Det er jo intet andet end dårligt selvværd og mindreværd, men jeg kan ikke ryste det af mig. Jeg kan ikke lade være med at føle mig besværlig og som en byrde for alle omkring mig. De bruger tid på mig, bliver bekymrede for mig og bruger en masse energi på det. Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at tro, at det ikke er en byrde.
Hver gang jeg prøver at tro på det de siger, så føler jeg mig som sagt arrogant og indbildsk. Jeg føler mig kort sagt ikke det værd. Og det er derfor jeg får dårlig samvittighed, fordi jeg tager så meget fra folk og ikke kan give noget igen.
Jeg er blevet forsikret så mange gange om at dem omkring mig mener det, og det ved jeg at de gør.
Men jeg kan ikke tro helt på det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar