På det sidste har jeg virkelig fokuseret på det, og jeg har tabt 2 kg og så er der intet sket siden. Det var ikke lige sådan jeg havde håbet det ville gå.
Jeg har åbenbart ingen viljestyrke, jeg siger ja tak til ting selvom jeg ved at jeg ikke burde spise det.
De sidste par dage har jeg haft en følelse af at det også bare kan være ligemeget.
Jeg elsker mad. Virkelig. Jeg er et frygteligt madøre og det ændrer sig nok ikke. Jeg forsøger at beherske mig, stoppe når jeg er mæt og alt det der. Jeg forsøger at sige nej tak til desserten, eller snacks, eller usunde drikkevare. Men for helvede, jeg elsker altså rødvin og ost.
Jeg har fundet prinsen i den støvede Opel, nu vil jeg gerne have mit gamle stofskifte tilbage. Før psykofarmaka, jeg vil have mit 20 årige stofskifte tilbage for syv sytten.
Men jeg nærmer mig 30 og er stadig på tre præparater af psykofarmaka; antidepressiver, angstdæmpende og stemningsstabiliserende.
Jeg må tilstå at hvis jeg havde råd, så ville jeg kaste mig over fedtsugninger. Jeg synes egentligt ikke om det, men hvis jeg kunne så gjorde jeg det.
Nu er planen at prøve CBD dråber og på den måde langsomt nå et punkt hvor jeg kan droppe nogen af alle pillerne. Jeg håber min søde veninde vil give mig noget NADA terapi og ellers er jeg parat til at prøve alternative metoder nu. Jeg har et meget mistænksomt forhold til alternativ medicin, men jeg har også oplevet at de mærkeligste ting har hjulpet på tidligere problemer.
Så hvem ved? Måske er der noget der virker, måske er der noget der kan give mig en placeboeffekt.
Men placeboeffekt er også effekt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar