Sindets magt.

Jeg har haft en ret skidt uge med lidt for meget angst. Mandag og tirsdag nævnte jeg i sidste blog, men også i går og i dag har været ærgerlige. I går lå jeg, for første gang i lang tid, en hel dag i sengen fordi jeg ikke kunne andet. Jeg prøvede, men jeg endte med at sove og altså ikke komme ud, før om eftermiddagen, da min kæreste kom hjem.
I dag skulle vi ud, men endte med at måtte aflyse, igen, fordi jeg blev ked af det og ikke kunne. Igen.

Hele ugen har jeg haft en lurende følelse af, at alt er i vejen. Jeg har haft rigtig svært ved at se det positive i noget som helst. Det føles som om verden er fuldstændigt af lave, en følelse jeg dog mere eller mindre permanent har, men det føles også, som om alt er i vejen med mig.
Jeg er endnu mere påvirket af min vægt end jeg ellers plejer (hvilket ikke siger så lidt), men jeg får også et forvredet syn af mit eget spejlbillede har jeg fundet ud af. Jeg ser simpelthen mit eget ansigt som grimmere, når jeg har det dårligt. Jeg har ikke været bevidst om det før i dag, men i takt med at mit humør blev bedre i løbet af eftermiddagen og aftenen, så ser mit ansigt kønnere ud i spejlet.
Som om mine ansigtstræk fysisk ændres af mit humør.
Jeg ved godt at det er noget jeg forestiller mig, at det er mit sind der forvrider det jeg ser. Men det siger en del om hvor stor magt mit sind har over mig.
Det skræmmer mig lidt.