Flere og flere gode dage.

Hold kæft hvor jeg nyder at der har været nogle solskinsdage på det sidste! Det er utroligt så stor en forskel det gør for mit humør og overskud.

Jeg tog to dage i Odense for at gense de skønne damer fra uni 💓 Det er jo desværre ulempen ved at flytte landsdel, man ser ikke dem man forlader så ofte mere.
Til gengæld var det meget mærkeligt at gå igennem Odense igen, det er 2 år siden jeg flyttede og jeg har stort set ikke været i byen siden. Det føltes virkelig underligt at gå nogle af de ruter jeg har gået så mange gange at jeg stadig kan dem i søvne, men det var en god tur!

Jeg er generelt ikke så god til venskaber. Ikke at jeg er en dårlig ven, eller det tror jeg i hvert fald ikke jeg er. Jeg er bare ikke så god til at holde dem ved lige.
Dermed ikke sagt at jeg ikke har nogle gode venskaber, for det har jeg. Jeg er heldig at have flere mennesker i mit liv som jeg ved ville hjælpe mig uden tøven hvis jeg ringede og sagde at lokummet var antændt under mig og min brandslukker var blevet byttet ud med finsprit.
Jeg kender stærke og fantastiske mennesker der ville gøre hvad de kunne for at hjælpe, nogle af dem har endda allerede gjort det tidligere.
Men som en god ven engang sagde, så er jeg lidt hæmmet når det kommer til at sige til folk at jeg holder af dem og det har han ret i, det er lidt svært for mig. Det er svært at indrømme anden kærlighed end den romantiske - jeg er også en skovl til at huske at sige til min familie at jeg elsker dem. Det betyder ikke at jeg ikke gør det - men jeg kan bare ikke finde ud af at sige det til folk.
Det bliver hurtigt lettere ubehageligt for mig og jeg tror det er fordi jeg føler at jeg blotter mig for meget. Men jeg er blevet meget bedre til det! Jeg øver mig i at huske at give udtryk for det når jeg synes at folk er skønne. Jeg tror min ting med at give komplimenter til fremmede har hjulpet. Det er noget jeg gør meget ud af, jeg prøver at være opmærksom på folk omkring mig og når jeg ser noget jeg synes er virkelig flot, så siger jeg det til dem hvis det passer ind i situationen.
Jeg gør det kun hvis jeg virkelig mener det, ellers så klinger det falsk. Men folk lyser altid op i et overrasket smil og de fleste stråler som små sole. Jeg har endda oplevet en ældre dame komme tilbage til mig fra bag i bussen og sige at det havde simpelthen gjort hende så glad at jeg roste hendes frakke. Når man får folk til at føle sådan, så er det svært at være sur selv. Og jeg tror at jeg er blevet bedre til at sige positive ting til andre mennesker på grund af det.

Da jeg flyttede til Fyn fik jeg ret bevidst succes med at få fremmedgjort mig selv fra alle mine sjællandske venner. Jeg trængte til en pause fra den "mig" jeg var, sammen med dem. Det føltes lidt som om jeg sad fast i en rolle som jeg ikke helt kunne genkende mere. Jeg trængte til at finde ud af hvem jeg ellers kunne være, når jeg ikke omgav mig med folk der har kendt mig de sidste 10 år.
Men nu er jeg ved at genoptage kontakten med nogle af de mennesker jeg distancerede mig fra i sin tid. Som nævnt før så er jeg meget taknemmelig for at de har modtaget mig med åbne arme.
At bo i Odense i de 3 år har lært mig en masse om mig selv. Selv om det var hårdt undervejs, så er jeg glad for at jeg flyttede. Men jeg er ikke i tvivl om at jeg også har godt af at være tilbage i København.

Jobcenteret har sendt mig i et forløb hos Incita, som jeg faktisk ser frem til. Jeg var også tilmeldt det i sommers, men der havde jeg så galopperende angst at det viste sig at være helt umuligt.
Denne her gang har jeg alt muligt tiltro til at jeg kan gennemføre det. Dog har jeg det svært med den regel der siger, at jeg ikke må sygemelde mig med den sygedom som jeg er sygemeldt med. Det vil sige at jeg gerne må melde mig syg med influenza, men jeg må ikke melde mig syg, når jeg får en af de dage med angst - som der stadig kommer med jævne mellemrum. Det virker helt hul i hovedet og jeg ved ikke hvordan jeg skal få bevæget mig til Valby på de dage hvor jeg ikke engang kan forlade lejligheden. Det bekymrer mig.
Men efter en samtale med min kontaktperson hos dem i dag blev jeg lidt beroliget. Det virkede som om de har et lidt løsere forhold til det end jobcenteret. Hun virkede i hvert fald meget forstående.

Derudover har jeg hentet en app der hedder Year in Pixels, den går kort sagt ud på at man giver hver dag en farve efter hvordan dagen har været. På den måde bliver det gjort meget visuelt hvor mange gode og hvor mange dårlige dage man har. Min er ind til videre klart fyldt med flest gode dage.
Dog er der det problem at man ikke kan vise mere end én farve, det vil sige at på de dage hvor morgenen måske er elendig og fyldt med angst, men aftenen redder dagen, så skal jeg vælge hvad jeg vil markere dagen som. God eller Dårlig?