Af en eller anden mystisk grund, kan jeg kun få denne video ind som link, hvis jeg vælger denne version med spanske undertekster. Så jeg håber ikke de forstyrrer for meget.
Spansk eller engelsk - budskabet er jo det samme og det er budskabet i denne her sang jeg gerne vil fokusere lidt på. Jeg har elsket det her nummer siden første gang jeg hørte det.
Amanda Palmer er en af de sejeste kvinder jeg kender til og jeg har brugt hendes tekster meget i mit liv. Men specielt denne her giver så meget mening for mig.
For i virkeligheden kommer svaret og roen jo ikke pludselig dumpende. Jeg får ikke pludselig tålmodighed til at lave korssting og ro til at dyrke en perfekt køkkenhave med snorlige rækker af gulerødder.
Jeg er ved at lære at ro er noget man må arbejde for, det kommer ikke af sig selv. Jeg er som sagt begyndt til yoga og jeg dyrker også lidt meditation og mindfulness.
Jeg har altid fået tics af ordene mindfulness og yoga og hele den stemning af selvophøjet spiritualitet der er over det. Men jeg er nået til at kunne si dét fra, som jeg synes er for meget og så tage dét jeg kan bruge til noget til mig. Jeg har godt af at fokusere på min vejrtrækning nogle gange og komme ned i kroppen og få ro.
Jeg tror én af grundene til at jeg har haft så meget imod det tidligere, er måden jeg blev præsenteret for det på. Yoga skal ikke dyrkes i et eller andet kommunalt lokale hvor der er kopimaskiner der bipper og folk der render ind og ud af lokalet. Og mindfulness skal ikke sælges som kuren mod alle onder. Jeg har ikke været klar til mindfulness og denne her form for meditation og fokuseren indad. Jeg har simpelthen ikke kunne rumme det tidligere. At fokusere indad ville få mig til at splintre i tusinde stykker, jeg brugte alt min energi på bare at holde det lukket sammen indeni - jeg skulle på ingen måde til at fokusere på det. Og når man så bliver præsenteret for en tilfældig offentlig ansat der giver en, en rosin og beder en spise den mindfuldt (det er faktisk sket for mig), så står jeg altså af. Mindfullness skal, for det første, opbygges og for det andet er det bare ikke for alle. Det var som sagt heller ikke noget for mig, men jeg har ændret mig og nu kan jeg få noget ud af det, men i mit eget tempo!
Det er rart at mærke i dag hvordan min krop er brugt og mine muskler er ømme efter i gårs yogaklasse. Der var smæk på og jeg fandt muskler, jeg ikke vidste eksisterede.
Det giver også noget ro til at få lavet noget fornuftigt bagefter. Jeg får skrevet mere og jeg føler mig ikke nær så udkørt mere.
Det føles virkelig, for første gang nogensinde tror jeg, som om jeg er ved at få mit liv op på en form for skinner. Jeg ved ikke om jeg kan holde mig på dem, men nu har jeg i det mindste fundet dem. Det er vel en start?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar