Håbløsheds-tjære.

Min fremgang er skrøbelig, det skal jeg huske. De seneste dage har jeg været fuld af gå på mod, men i går aftes knækkede filmen lidt. Jeg kunne pludselig ikke gå ud til den aftale jeg havde om aftenen, skønt jeg havde været ude og hygge mig hele dagen. I dag har jeg samme følelse af håbløshed og ligegyldighed, det føles som om det aldrig vil blive godt.
Det er ikke decideret angst, men alle mine planer og tanker de sidste dage har helt mistet deres shine og jeg føler det er umuligt at opnå de ting jeg har gået og drømt om. Jeg føler mig uduelig og håbløs.

Jeg prøver at tage det som tegn på at jeg er skrøbelig, at jeg skal huske at passe på fordi jeg hurtigt kører tør for energi.
Alt den sorte tjære der nogle gange flyder ud over hele mit væsen og omslutter alle tanker, den er stadig derinde. Jeg er i gang med at opbygge en væg rundt om, men som alle bygningsværker så er det ikke klaret på én dag. Og nogle gange finder håbløsheds-tjæren altså en revne og flyder igennem.