Forsigtige tanker om fremtiden.

Det går stadig godt. Jeg har projekter, jeg har planer og jeg har håb om ting jeg gerne vil.
Jeg er stadig ikke angstfri. Den anden dag måtte jeg køres til en læge aftale, fordi tanken om at gå ud af døren og selv skulle bevæge mig ind til indre by blev for uoverskuelig.

Jeg kan stadig mærke den der murren i maven en gang imellem og en følelse af at hele verden er alt for stor. Morgenerne er svære, jeg vågner oftest med en følelse af fortabthed, tomhed og ligegyldighed. Jeg har svært ved at vågne, fordi jeg ikke har lyst til at være vågen og skulle forholde mig til verden igen.
Når jeg endelig er vågen har jeg også svært ved at komme op og få tøj på og så videre. Når først jeg er over den hurdle med at få tøj på, så går det som regel fint. Men ligesom når det handler om at komme ud af døren, så er det lige den ene lille simple ting som bliver uproportionel svær.
Ironisk nok har jeg også svært ved at falde i søvn, men der er det mere på grund af tankemylder og fordi jeg har svært ved at falde til ro. Jeg har fået melatonin af min psykiater og jeg har fået en meditations app der faktisk er rigtigt god. Det virker og gør det nemmere at finde roen til at falde i søvn når mit hoved racer lidt for meget rundt, men det kræver en indsats.

Jeg begynder at tænke i jobcirkler og tænker faktisk at jeg, når jeg er klar til at begynde at søge noget igen, så kunne jeg godt tænke mig at starte som deltid i en café. Måske starte ud med noget hvor kommunen er inde over, en form for aktivering i en café eller flexjob eller hvad pokker de ellers kalder det. Jeg håber de vil være åbne overfor det.
Det skulle være en lille hyggelig café hvor der ikke er for travlt. Espresso House og hvad kæderne ellers hedder er ikke noget for mig.
Men et lille lidt skævt sted hvor jeg kan komme klædt som mig selv og hvor musikken i højtalerne er god. Et sted hvor man godt må have lilla læbestift og hvor stolene ikke er ens.
Sådan et sted hvor jeg kan servere kaffe og skære kage ud til folk. Et sted hvor tempoet er overskueligt og hvor jeg måske oven i købet kan lave noget SoMe arbejde for dem. Jeg begynder at få mere og mere fornemmelse af hvad det er jeg faktisk gerne vil lave og er god til.
Jeg skal bruge mine evner til at skrive og jeg skal have noget med mennesker at gøre. Jeg har ikke droppet tanken om måske en dag at komme på et forlag, men jeg tror jeg ville have godt af at starte med noget der er lidt mere stille og roligt. Jeg skal være bevidst om ikke at køre for hårdt på, for så ender jeg med at knække igen, i stedet for at bygge mig selv op. Men jeg begynder at føle at det måske en dag faktisk kan lykkes med et rigtigt job.