Nogle dage har jeg en myldren i hovedet som havde tusinde myrer besluttet sig for at slå sig ned og lave en storby i min kraniekasse.
Andre gange føles det som om min hjerne er blevet omdannet til slanger, der snor sig rundt imellem hinanden. Ingenting står stille og det føles fysisk som om min hjerne bevæger sig inde i kraniet.
Jeg er godt klar over at det sikkert er et angstsymptom, det er meget uroligt og ubehageligt og jeg kan slet ikke koncentrere mig om noget, når det rammer.
Lyde begynder at være ubehagelige og synsindtryk bliver forstyrrende. Jeg har ofte svært ved at være i mig selv, jeg føler mig rastløs og urolig uden nogen egentlig grund. Det er som om der ikke altid er plads til mig indeni mig.
Det lyder sikkert underligt, hvordan kan der ikke være plads? Men forestil dig at alle dine organer vokser med en halv størrelse, pludselig er der ikke plads til noget og man føler man er ved at kvæles. Sådan er det lidt.
Alt det er blevet forværret den sidste tid. Jeg tager mig selv i at blinke flere gange efter hinanden og spærre øjnene op, i et forsøg på at fokusere ordentligt. Jeg spænder i kæberne og når det er værst så bliver min balance også påvirket og det føles som om jeg er fuld, bare uden den sjove del.
Jeg håber at det bare er fordi jeg skal vænne mig til Lyrica og ikke noget mit hoved bliver ved med.
Trætheden er blevet værre fordi medicinen er mildt bedøvende, men til gengæld gør det at jeg falder ret nemt i søvn og at jeg sover igennem.
Men jeg er allerede godt træt af denne her tågede og uklare følelse i hovedet og alle myrerne måtte godt falde til ro.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar