Endelig lidt gode nyheder.

I går var jeg hos min nye psykiater for første gang og for første gang længe, havde jeg en rigtig god fornemmelse efter at have snakket med en fagperson om min psyke.

Hun var nede på jorden, hun anerkendte hvad jeg sagde og først og fremmest så hørte hun efter hvad jeg sagde. Det burde være en selvfølge, men det er det ikke altid.
Hun gav mig en depressions-test, som faktisk viste at jeg har symptomer nok til at man ville sige at jeg har en depression. Men nogle af de symptomer, træthed eksempelvis, kan lige så godt skyldes angsten. Den dræner mig meget for tiden.

Så hun var fornuftig og foreslog at vi håndterede angsten og gjorde noget ved den. Og det var lige netop det jeg håbede på at høre. Jeg får nu Lyrica mod angsten og skal tage det morgen og aften og jeg håber virkelig at det kan hjælpe.

Derudover har jeg fået noget ro på hele min boligsituation. I stedet for at bo tre steder, så har jeg nu kogt det ned til to. Jeg har opsagt mit lejede værelse og er officielt flyttet ind hos min kæreste.

Og da lejligheden ikke er helt stor nok til to samlere, så har jeg mange af mine ting opbevaret hos mine forældre. Det vil sige at jeg har en fast base hos dem nu og så et rigtigt hjem hos min kæreste.
Det virker lidt fjollet at det skulle gøre stor forskel, men det gør det. Det er rart at kunne sige "jeg går hjem" og faktisk gå til der hvor man også har adresse og har sit tøj liggende.
Derudover er det en del nemmere at have offentlige instanser i samme kommune som man befinder sig i det meste af tiden.
Jo jo, jeg drømmer da stadig om et hus der er stort nok til alle vores ting + en hund og gerne med have. Men vi drømmer jo alle sammen om at opgradere alting, så det fylder slet ikke så meget nu, som da jeg følte at jeg havde hjem i hele Storkøbenhavn. Nogle gange er det helt små ting der gør forskellen og at se vores navne stå ved siden af hinanden på døren gør mig glad helt ned i maven.