Manglende udholdenhed.

Jeg lider meget under den manglende udholdenhed, som er meget typisk for borderlinere. Det er et af de punkter hvor diagnosen rammer mig spot on. Jeg har med megen kamp og tænders gnidsel overlevet 3½ på universitetet og har gennemført min bachelor, men det at holde fast i projekter og gennemføre ting er normalt ikke noget jeg er god til.

Jeg har længe savnet en hobby. Noget at lave der er sjovt og som giver en følelse af at opnå noget en gang imellem. Jeg har altid været en skovl til håndarbejde og alle projekter jeg ellers har kastet mig ud i, har jeg også tabt interessen for igen.
Og det har nu vist sig at det nyeste skud på hobby-træet ikke skulle blive meget anderledes.

Jeg var ellers virkelig glad for at rode med fimo-ler, som jeg begyndte på for nogle måneder siden. Jeg blev hurtigt relativt god til det og jeg havde masser af idéer. Men det er gledet ud i sandet igen. Jeg kan ikke tage mig sammen til at lave noget og jeg mister hurtigt tålmodigheden med det hvis jeg endelig sætter mig ned. Det kan slet ikke fange mig på samme måde som det kunne for en måned siden og det irriterer mig grænseløst.
Jeg nød så meget at have fundet noget der gav resultater, noget jeg var god til og noget andre roste mig for og som var rigtig sjovt at rode med. Jeg blev så glad af at sidde og fortabe mig helt i et eller andet fjollet miniature projekt og lave mini potteplanter ud af fimo-ler. Og jeg ville så gerne finde den glæde igen, men jeg ved ikke hvordan.

Udholdenheden der skal til for at holde fast i projekter og gennemføre ting, den ejer jeg ikke. Når det første glimmer er gået af en ny situation så falder jeg tilbage i gråhed og ugidelighed.
Sådan har det også været hver gang jeg er flyttet til et nyt sted. I starten så giver det mig energi og jeg synes det er spændende med noget nyt, men når vanerne begynder at sætte sig og det bliver hverdag, så vender trætheden og tomheden tilbage.