Den Uendelige Nyhedsstrøm.

Men det er et mærkeligt faktum, at det frygtelige taber sin virkning, når det hele tiden gentager sig. Og da antallet af ødelagte områder ikke blev mindre, men tværtimod større og større, havde Fuchur og Atréju efterhånden vænnet sig til synet - eller rettere, de blev ofre for en slags ligegyldighed.
- Den Uendelige Historie af Michael Ende

Michael Ende har her fat i noget af det jeg gerne vil skrive om i dag. Jeg er også blevet offer for den ligegyldighed. Jeg kan mærke at noget har ændret sig i forhold til det at følge med i nyhederne og i verden omkring mig. Jeg har altid ment at det var vigtigt at holde sig opdateret, at vide hvad der sker ude i verden og rundt om i landet. At det at følge med i medierne og være ovenpå i forhold til nyhedsstrømmen, det ville gøre en i stand til at tage bedre stilling til problemerne og de valg vi bliver stillet overfor som samfundsborgere.
Og det mener jeg i og for sig stadigvæk, men ... jeg er træt!

Jeg er så træt af at høre om død og ødelæggelse. Om menneskelig ruin og naturens forfald. Jeg er så træt langt ind i min sjæl af at høre og læse om hvordan mennesker ikke er blevet et hak klogere og stadig okser rundt i de samme problemstillinger som vi altid har gjort.
Det gør mig træt og ked af det at verden skal være så kompliceret og ondskabsfuld. At det nok altid vil være de rige der styre verden. At mennesker bare ikke kan håndtere magt.
Jeg er led og ked af nyhedsstrømmen og ville egentligt helst melde mig ud af det hele. Men det går samtidig imod meget af det jeg tror på, så jeg er lidt i et dilemma.
Skal jeg holde mig opdateret, tage stilling og blive ked af det hver gang jeg gør det? Eller skal jeg forsøge at leve i lykkelig uvidenhed?
Det er en mærkelig blanding af at jeg bliver ked af det og oprørt når jeg hører om koralrev der bliver smadret og mikroplast i havene og samtidig er jeg ramt af førnævnte ligegyldighed - jeg orker ikke at tage stilling til hvad jeg selv kan gøre. Det er forfærdeligt, men ødelæggelserne er blevet så store at jeg har vænnet mig for meget til synet.

Jeg ved ikke om jeg bare er blevet voksen og opmærksom på det, men jeg synes verden er på vej i den helt gale retning. Vi er ved at smadre vores planet og ser vi mere lokalt på det, så har vi politikere der er ved at køre vores velfærdssamfund helt i sænk og jeg forstår ikke at der ikke er flere der råber højt og brokker sig. Men måske har andre det ligesom jeg, måske er alle andre også bare trætte af elendigheden.
Jeg mener det er vores ansvar som borgere i et samfund at sætte os ind i hvad der foregår og holde politikerne i ørerne som sidder inde på Borgen og godt kan glemme verden udenfor. Jeg er ikke i tvivl om at min ideologi klart ligger på den socialistiske side og jeg har været til min del demoer lige siden jeg var 14-15. Men jeg er træt nu. Jeg er træt af at blive bange og ked af det når jeg følger med og jeg er træt af at føle mig modløs og hjælpeløs.
Jeg ved ikke hvad svaret er, jeg ved faktisk slet ikke om der er et svar på det her. Men det er noget jeg har tænkt på længe. Kald det weldschmertz eller kald det sund fornuft - jeg er bare træt nu.