Angsten suger energien, selv på 2. dagen.

Jeg er ok i dag, sneglehuset er væk igen, men min energi er tappet. Bare det at stå op og få tøj på og lave en kande kaffe, føles som noget der burde hyldes og fejres med en pause, hvor jeg kan sidde og glo ud i luften og komme mig over anstrengelserne.
Jeg føler mig tung i hele kroppen og i hovedet, alle tanker kommer som gennem vand.
Det er bare efterdønninger af angsten igår, men det minder mig om, at det er det her, der er mit normale energiniveau. Det er det her, der er hverdag for mig, ikke de sidste to uger hvor jeg har kunnet alt muligt. Det her er normen, energien er undtagelsen.

Det kan godt gøre mig helt trist og bange for at jeg nu skal til at sumpe ned igen og ikke orke noget som helst. For jeg vil jo hellere være hende der rydder op, sørger for at opvaskemaskinen er tømt og har overskud til både makeup og sjovt tøj. Ikke som i dag hvor jeg har båret to glas ud i køkkenet, taget det øverste tøj i bunken på og nu sidder og føler at det er uoverskueligt at jeg skal sende to jobansøgninger inden på fredag, på opslag jeg allerede har fundet vel og mærke.
Jeg kan ikke lide den flade version af mig. Hun er kedelig og træt altid og når aldrig det jeg gerne vil. Selv sjove ting virker uoverskuelige fordi det kræver energi og engagement.

Det kan virke tosset at et bad kan være uoverskueligt, men for mig er det ikke selve badet. For det er egentligt rart nok. Det er det bagefter, det at være våd og have vådt hår. Man bliver kold og det er ikke rart at tage tøj på våd hud. Alt det kan jeg ikke overskue og derfor har jeg sprunget det helt over i dag. Men det betyder ikke at jeg har givet op, for jeg har fået lavet den kaffe og jeg har spist lidt og om lidt tvinger jeg mig selv til at tage fat i nogle af mine projekter og bare lave en lille smule på dem. I dag er det ikke resultatet der er afgørende, men det at jeg ikke bare bruger endnu en dag på at sidde i sofaen, i dag skal jeg lave noget mere aktivt, lige meget hvor småt det må være.