Følelser bliver så store for mig. Det er derfor jeg kan gå ned af en gade, der er fuldkommen svinet til af fyrværkeri, champagnepropper og knuste flasker efter nytår og føle en helt ubeskrivelig glæde, alene fordi det er solskin og jeg føler en lyst til at gøre noget.
Følelsen af at have lyst og overskud til at gøre noget, kombineret med at jeg har haft en god dag med en masse kaffe og en god bog, bliver så boblende at jeg næsten ikke kan rumme den.
Og pludselig virker det hele muligt. Jobbet jeg skal finde, lejligheden der vil følge, hvor velopdragen min hund vil være når jeg får en, hvor god jeg pludselig bliver til at tegne, hvordan mine børnebøger vil blive en bragende succes.
Det hele kan lade sig gøre lige der i januarkulden, fordi mit humør rammer den rigtige ende af skalaen. Det hele kan lade sig gøre, for jeg kan nemlig alt i dag.
At have borderline er ikke kun elendighed og grådkvalte dage hvor man gemmer sig i dynen. Engang imellem er det også en fuldstændig overdreven glæde over de mindste ting.
Og selvfølgelig nyder jeg denne her følelse af at kunne alt, selvfølgelig gør jeg det. Men jeg er også blevet klog af erfaring og jeg ved at den ikke varer ved. Men den tid, den sorg.
Nogle gange skal man vel også have lov til at nyde eksplosionerne af lykke som en forfejlet følelsesregulering kan give en. Og det gør jeg i dag.
Så nu vil jeg få ordnet min SU, søge nogle jobs, skrive på min børnebog og lytte til høj og munter musik muligvis efterfulgt af lidt oprydning.
Hvis bare hver dag var sådan her, så var der ingen begrænsninger for hvad jeg kunne udrette.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar