Hvis jeg havde en krone for hver gang jeg har hørt frasen 'du skal leve i nuet', så ville jeg ikke behøve at skulle tænke over at være arbejdsløs lige om lidt.
Det er den helt store kæphest - lev i nuet. Mærk den verden du er i og lad være med at fortab dig i fortiden eller frygte fremtiden. For livet er lige nu og lige her!
Og jo bevares, det er det da. Men som borderliner er man nødt til at holde fast i nogle tråde til både fortid og fremtid, ellers bliver man væk i nuet. Jeg gør i hvert fald.
Hvis ikke jeg husker mig selv på at det har været anderledes før i tiden og vil blive anderledes igen i fremtiden, så ville jeg skyde mig en kugle for panden hver gang jeg fik en nedtur. Jeg tror borderlinere er lidt for gode til at leve i nuet, vi glemmer at der findes andre følelser end den vores hjerne bombarderer os med i det givne minut. Det er uudholdeligt kun at være i nuet, for nuet er for stort og for voldsomt at være i det meste af tiden. Hvis jeg ikke kunne zoome ud og huske på at der er andet i verden end det hav af følelser indeni mig, så ville jeg eksplodere.
Èn ting er når jeg er trist og ked af det - der er jeg simpelthen nødt til at huske på at der findes en fortid hvor jeg var glad og at der kan være en fremtid hvor jeg bliver glad igen. Ellers dør jeg.
Men når jeg er glad og ovenpå, der skal jeg også huske på at tingene nogle gange er anderledes. Ellers ville jeg kaste mig ud i alverdens sindssyge projekter som jeg aldrig ville få færdiggjort, alene fordi jeg ville glemme at jeg ikke altid har et normalt energiniveau.
Så ja, selvfølgelig skal man ikke fortabe sig helt i fortiden eller kun fokusere på hvad fremtiden måtte bringe, men leve i nuet? Nej, for hvis jeg skulle mærke efter dagligt hvordan mit nu er og være i det, så ville jeg aldrig komme nogen steder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar