Jeg bliver helt sikkert lykkelig når ......

I forlængelse af tidligere indlæg om at leve i nuet, så har jeg tænkt over at en af mine coping-strategier, det vil sige en af de ting jeg gør for at overleve, er at jeg dagdrømmer om den fremtid jeg ønsker mig - ved at drømme fremad så kan jeg bedre håndtere at mit nu ikke er som jeg gerne vil have.

Jeg laver fixpunkter i mit liv fordi jeg ikke kan udholde bare at lade det flyde, for så er det jeg taber kontrollen over det og så bliver jeg væk i det.

Så jeg laver fixpunkter. Nogle gange helt små - som en frokostaftale i næste uge eller udsigten til et andet arrangement. Men jeg laver også større fixpunkter og jeg har en eller anden forventning om at når jeg når det punkt, SÅ vil jeg blive lykkelig.

Når mit hår bliver langt - så bliver jeg mere afslappet.
Når jeg får et job - så bliver jeg mere struktureret.
Når jeg får en lejlighed - så bliver jeg mere grounded og kan bedre være alene.
Når jeg får en hund - så vil jeg ikke have problemer med at gå ud, så vil den være mit anker.

Og måske vil det gå sådan, men det kan lige så godt gå i en helt anden retning. Hvem ved?
Jeg ved ikke om fixpunkterne er en dårlig ting eller om de er gode til at holde mig på sporet så jeg ikke glemmer at der er et mål og hvirvler ud i kaos.

For på den ene side er et jo ikke dårligt at have mål, men på den anden side så har jeg svært ved at styre min utålmodighed. Det er endnu et af de punkter hvor følelserne bliver for store, jeg kan slet ikke rumme min utålmodighed - jeg vil bare have styr på de her ting NU!
Jeg har meget svært ved at acceptere at skulle leve i et nu og i en hverdag der ikke er tilfredsstillende. Og det er vi jo alle sammen nødt til nogle gange, man kan jo ikke bare vifte med tryllestaven og forvente at det hele falder i hak. Men åhh, hvis dog bare man kunne.