Jeg kunne ikke alt, men jeg kunne lidt.

Der findes ikke noget godt ord for selfcare på dansk, det tætteste vi kommer er egenomsorg og det klinger bare ikke helt. Men selfcare er ikke mindre vigtigt af den grund, om du er fysisk syg, psykisk syg eller frisk og rask som en havørn, det er vigtigt at tage sig af sig selv.

Det handler jo gerne om at sige nej til nogle ting, at huske at tage den med ro, huske at spise ordentligt, huske at gøre hvad der godt for en.
Det har jeg ikke altid været god til, men jeg er blevet bedre og jeg er først og fremmest blevet bedre til ikke at have dårlig samvittighed over at det er nødvendigt at tage mig af mig nogle gange.

Jeg kan have dage, hvor jeg kan mærke at det at være ude blandt mennesker, eksempelvis på uni, giver mig stress, angst og uro. På de dage vil det være bedre for mig (og mere produktivt) at jeg tager hjem og læser og tager den med ro.
Der var lang tid hvor den der folkeskole-regel med at hvis man er for syg til skolen, så er man også for syg til det sjove, den sad i mig. For det er jo som sådan ikke løgn - er du for syg til at tage i skole eller på arbejde, så kan feberen ikke pludselig forsvinde, hvis vi skal i Tivoli om aftenen.
Men når det er det psykiske, så er det lidt anderledes.
Jeg har i flere år siddet fast i den idé om at hvis jeg gik hjem fra noget fordi jeg havde det skidt psykisk, så følte jeg, at jeg burde ligge i sengen og have ondt af mig selv - jeg var jo syg.
Men det er da en del kvikkere at erkende at jeg ikke kan verden i dag, men at jeg godt kan læse/skrive/andet arbejde, når det nu er muligt at gøre imens man sidder pakket ind i en dyne med en kat på skødet derhjemme.
Så kan det godt være at det stemmer dårligt overens med det ens mor sagde da man var barn, men der er nu engang forskel på feber og angst og det er jeg omsider ved at have lært mig selv.

Efter jeg har skiftet medicin synes jeg min angst er blevet værre. Jeg har sværere ved at gå hjemmefra end jeg ellers har haft i årevis. Jeg vågner med uro og ubehag i hele kroppen og i dag fik jeg lyst til at kaste op hver gang jeg tænkte på at tage på universitetet.

Så jeg kom ikke afsted og det er noget lort, men efter 3 timer hvor jeg hidsede mig selv op til at jeg godt kunne, så kom jeg da ned og købte lidt brød og kaffe i den lokale hipster-kiosk.

Så jeg fik ikke gjort det jeg skulle, men jeg fik gjort noget. Jeg kom op og mod alle odds kom jeg udenfor ved egen hjælp. Og ja, jeg hentede bare en kop kaffe og lidt brød i den anden ende af gaden - men alt taget i betragtning så er det en sejr i dag.

Jeg har fået hold nok på mig selv til at jeg har kunnet se en film og læse lidt, i stedet for at ligge i et mørkt værelse og få det dårligere og dårligere.

Så i stedet for at føle at jeg "burde" have det dårligt fordi jeg ikke kom på uni, så har jeg dyrket lidt selfcare. Jeg har drukket sort, skoldhed kaffe og spist en kanelbolle til og jeg har siddet med en varm kat i sofaen og set tegnefilm. Nogle gange skal man bare kramme en blød, varm kat og så lade resten komme lidt af sig selv.