Frihed for hjernen.

Hvert efterår tager min kæreste og jeg en uge til Sverige. Det er en uge med total afslapning - ingen internet, ingen telefoner, bare gåture, frisk luft, bål, søer og skove.
Vi har siddet som et par 80-årige i hver vores bløde stol og læst i timevis i hver vores bog, kun afbrudt af at læse et enkelt citat højt for hinanden her og der. Vi er gået tidligt i seng og vi har siddet med lune tæpper og rødvin og kigget ud over skoven.

Sådan ser jeg ud pakket ind i dyner i en hængekøje ved siden af en svensk skovsø.

Det er totalt frihed for hjernen for vi skal ingenting, kun det vi selv har lyst til. Og først og fremmest, er der totalt stille. Både rent fysisk, men også mentalt idet internettet er slukket.
Der er ingen facebook og ingen messenger - ingen kontakt med omverdenen. Det tror jeg er rigtig sundt, i hvert fald for mig.
Jeg bliver let distraheret og min koncentration er ikke særligt god og facebook er en stor synder i det. Jeg øver mig i at lægge det fra mig og ikke hele tiden tjekke hvad der sker, eller rettere ikke sker. For det er sjældent noget vigtigt man går glip af.

Nu er det mandag formiddag og hverdagen har allerede sat sig i min krop igen med uro og ubehag og jeg drømmer mig tilbage til Mängsbo og de mosklædte skove med ravnen der svævede over trætoppene og forestillingerne om trolde der kunne gemme sig bag hvert et træ.
Måske internettet også skulle slukkes lidt herhjemme en gang i mellem.