Efterårsglæde og Vinterdepression

Efteråret spreder sig efterhånden mere og mere. Luften dufter friskt og sprødt, bladene skifter farve og striktrøjerne er kommet frem.
Jeg kan godt lide efterår, jeg kan i det hele taget godt lide årstidernes skiften og jeg kan godt lide køligheden ved efteråret. Men det bliver bare lidt ødelagt af at jeg ved, at det næste der kommer er vinteren.

Jeg er ikke god til vinter. Jeg er i mange år blevet vinterdeprimeret og har taget lysterapi og nogle gange højere dosis medicin i de mørke måneder for at overleve. I mange år blev jeg overrasket hver vinter over at jeg fik det så dårligt, men nu har jeg i det mindste vænnet mig til det.
Jeg forbereder mig ved at bruge lysterapi, som jeg i lang tid ikke troede på og kaldte hokuspokus. Men jeg må erkende at det gør en forskel, jeg ryger ikke nær så langt ned hvis jeg husker at få noget lys.
Sidste år var jeg sydpå i november og i år skal vi afsted i december. Det gjorde virkelig også en forskel for mig. Jeg blev ligesom ladet op halvvejs af rigtig sol og så kunne jeg bedre klare de sidste mørke måneder.

Men jeg må erkende at jeg er født for langt nordpå i forhold til, hvad der er sundt for mig. Jeg trives ikke fra november og til slutningen af marts, hvilket alligevel er næsten halvdelen af året.
Vinterdepressioner er en folkesygdom, det er ligefør jeg vil påstå at det er et livsvilkår for de fleste danskere, så det er ikke noget jeg står alene med.
Men de år hvor jeg i forvejen var nede, der har det jo kun været sværere at holde gejsten oppe imens verden bestod af regnvejr, slud og mørke. Det dårlige vejr kan jeg leve med, men mørket er ved at slå mig ihjel. Jeg er så meget et forårsbarn at min første tatovering var en vintergæk på det nederste af højre læg, fordi at jeg bliver helt kulret af glæde når jeg ser de første vintergækker, de er for mig tegn på at jeg har overlevet endnu en vinter.

Nu er vi så igen på vej ind i den mørke tid og jeg har mest lyst til at rejse væk og komme tilbage til foråret. Det bliver kun mere udpræget jo ældre jeg bliver, for jo mindre orker jeg jul og nytår. Det er ikke højtider der betyder noget særligt for mig, på mange måder synes jeg faktisk de er lidt hårde at komme igennem.
Men alt det er slet ikke endnu, lige nu kan man da trods alt stadig nyde solskin og duften af visne blade imens man sidder pakket ind i striktrøjer med sin varme kaffe. Og det skal man heller ikke underkende.