Og det er jo noget forfærdeligt sludder og jeg prøver virkelig på ikke at falde i det, men det er svært.
Det er specielt svært når man oven i en presset psyke også har en bortopereret visdomstand, eller .. resterne efter det? Et hul i kæben? Det gør i hvert fald nas meget af tiden og stråler op i øret og giver mig noget nær konstant hovedpine.
Derudover er jeg velsignet, som alle kvinder bliver engang imellem, af hygge-kramper i underlivet og så er min mave begyndt at få nok af alle de smertestillende, så jeg har også ondt der. Hurra for min krop! Så er det altså svært ikke at blive en lille smule klynkende og føle man fortjener chokolade og at blive klappet lidt på håret og blive bekræftet i at verden er ond.
Det har været en hård sommer fordi jeg ikke har vidst om jeg var købt eller solgt i forhold til uni. Sagen var den at jeg havde et fag, New Materialism, i efteråret '16 som jeg forstod kina og kyse af og jeg endte med at blanke det, da jeg opdagede at jeg ikke engang kunne forklare hvad det var meningen jeg skulle have lært.
Forårssemesteret startede så med sætningen "Det er jo godt i har haft New Materialism, for det her fag bygger videre på det I har lært." - Fuck mig!
Jeg havde ikke lært et hak og selvom jeg mødte op til alle timer og forsøgte, så stod min hjerne totalt af. Det hjalp på ingen måde at jeg grundlæggende er træt af at gå på universitetet.
Så jeg tænkte, at jeg bare måtte tage begge fag om og så var den ikke længere. Men så opstod problemerne, for SDU oprettede ikke fagene igen. Da jeg alligevel skulle flytte tilbage til København, var mit forslag til en løsning, at jeg kunne tage nogle fag på KU der kunne fungere som pendant - men det tog det meste af 3 måneder at få lov og derefter få ansøgt KU og få lov der.
Kort sagt har jeg hele sommeren ikke vidst hvordan jeg skulle få lov til at afslutte min BA. Uden de sidste 20 ECTS point ville jeg ikke kunne færdiggøre og så ville jeg være helt og aldeles på røven, sagt på godt dansk. Gudskelov har jeg fået lov til at tage fagene på KU og hurra for det.
Men hele den sag har gjort, at jeg hele sommeren har været presset psykisk, det lå hele tiden og drillede i baghovedet. Hvad nu hvis jeg ikke kunne færdiggøre? Hvis alt måtte udsættes? Hvis jeg ikke kunne få undervisning, men bare måtte bruge mine eksamensforsøg? Jeg ville have spildt tre år og stå uden eksamensbevis.
Jeg tror det har været det der har sat gang i alle de angstanfald jeg har haft og min helt grundlæggende pressede tilstand henover sommeren. Kun hjulpet på vej af at jeg har gået og pillet mig selv i navlen og intet haft at lave. Jeg er en skovl til at underholde mig selv.
Men nu er jeg kommet ind på KU. Jeg har undervisning og jeg har meget snart en slutdato for det hele. Det har helt sikkert givet noget ro og når jeg i næste uge kommer til en psykiater, så håber jeg at hun kan finde noget medicin til mig, som virker og som ikke giver mig så slemme bivirkninger.
Så pointen er vidst lidt at jeg har ondt af mig selv fordi det rent faktisk har været hårdt, men jeg gør også mit bedste for at hanke op i mig selv og komme videre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar