Sommeren er jo pludselig kommet, lidt sent ville jeg argumentere for. Juli kunne godt lige have steppet op og vist sig fra en lignende side.
Det er dejligt med ekstra sol og varme, og jeg nyder det skam, men jeg kan også mærke at jeg er klar til efterår. Det er en ukendt følelse for mig, jeg forbinder normalt efterår med at så kommer vinteren, og så får jeg svært ved at nyde efteråret. Men jeg kan i virkeligheden godt lide efterår. Jeg kan godt lide de koldere morgener, bladene der skifter farve, behovet for at skifte garderobe og at kunne varme hænderne på kaffen når man er ude og gå. Efterår kalder på støvede farver, pæne støvler og håndledsvarmere. Det er chai latte og halstørklæder der stadig kan sidde lidt henslængt og ikke skal pakkes op om ørerne endnu. Det er Eivør og Simone White i ørene og kold næsetip. Det er efterårsferie til Sverige med kat, god mad, bøger og broderi.
I år har jeg lyst til alle de ting, jeg er klar til dem, og jeg kan bedre glemme at vinteren lurer bagefter. Den tid den sorg.
Jeg tror det hjælper at jeg har noget at lave i år med praktikken, og så at vi har snakket om at tage både på weekendture og måske en lille rejse ned til solen til januar, så bliver vinteren ikke nær så lang.
Jeg håber at jeg kan klare mig igennem uden for stort et dyk da jeg også er på markant mere virksom medicin end jeg var sidste år.
Jeg skal sikkert nok blive overrasket alligevel, over hvor nederen vinteren er og hvor meget mit system savner solen, men jeg tror ikke det bliver helt så slemt som sidste år. For der fortsatte vinteren langt ind i foråret for mig, på grund af medicin der ikke virkede. Jeg havde et hårdt forår, på trods af at det nok er noget nær min yndlingstid på året. Jeg må tilstå at jeg mange gange havde følelsen af at det ikke var værd at fortsætte og at jeg var langt nede. Men bogstavligt talt fra den ene uge til den anden gjorde den nye medicin en forskel og selvom sommeren ikke har vist sig fra den bedste side, så har jeg fået skrevet en masse på et par projekter og jeg har generelt haft det ok.
Så nu nyder jeg de sidste uger med bare tæer og arme, og så skal jeg nok få mit efterår bagefter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar