Det er bestemt ingen hemmelighed, at jeg hader vinteren. Jeg kan godt lide årstidernes skiften, men vinteren er bare for lang og alt for mørk. Især mørket påvirker mig meget og gør mig trist, alt er hårdere om vinteren og jeg kan mærke en tristhed sætte ind allerede nu over at sommeren næsten er slut.
Om sommeren får jeg gerne en form for FOMO altså Fear Of Missing Out. Der er så mange ting jeg gerne vil nå, så mange ting at lave, se og gøre at jeg aldrig når det hele.
Og nu er vi allerede næsten i september, hvor blev sommeren af? Den går så hurtigt, imens vinteren snegler sig afsted i et umenneskeligt langsomt tempo.
Jeg ville ønske at jeg kunne tage sydpå, bare en uge cirka halvvejs gennem vinteren. Så ville jeg blive mindet om at solen stadig findes, og at det bliver godt igen.
I år er jeg faktisk bange for vinteren, det fylder mere for mig, meget tidligere end det har gjort de sidste par år. Måske er det fordi jeg er inde i en ok periode. Jeg har generelt lettere ved at komme ud, selvom der stadig er tilbagefald. For nylig sad vi i bilen i en halv time imens jeg prøvede at overkomme gråd og hjertebanken og gå ind til noget jeg havde glædet mig til, men jeg måtte give op og vi kørte hjem igen.
Men jeg er blevet bedre til at gå ud hvis jeg ikke skal længere end jeg kan gå til det. Skal jeg længere væk er det stadig en kamp, men det er et fremskridt og dem skal jeg altid huske at sætte pris på.
Næste mål er at få mig vænnet til at kunne tage til yoga igen. Jeg savner det, men problemet er at sidste gang jeg var der, hvilket var sidste år, der havde jeg en rigtig ubehagelig time.
Det var ikke nogens skyld, jeg var bare ikke i en tilstand hvor jeg burde være gået til en time der handlede om at ligge og mærke sig selv. Lige netop den dag var det bare rigtig skidt for mig at mærke efter hvordan jeg egentligt havde det. Så jeg lå i en time og kæmpede imod tårerne og trangen til at gå, og jeg har ikke været der siden. Jeg har trofast betalt hver måned i over et halvt år, og jeg har slet ikke lyst til at tænke på hvor mange penge det er, som jeg ligeså godt kunne have smidt ud af vinduet. Men at stoppe abonnementet føltes som at give op.
Denne her vinter har jeg ellers et projekt, noget at arbejde med og det gør at jeg vil komme ud og se mennesker hver uge, og jeg vil måske føle mig lidt nyttig.
Teater Folk vil opsætte et stykke som jeg har skrevet. Det vil sige, jeg har skrevet et halvt manuskript og så er planen at den anden halvdel skal skabes i samarbejde med skuespillerne og de to instruktører.
Det er et delvis selvbiografisk stykke, fiktionaliseret og bearbejdet.
Det har været spændende at bruge de sidste par måneder på at arbejde med det og jeg er spændt, som et lille barn er til juleaften, på at komme i gang.
Det er en masse dygtige mennesker der har sagt ja til at ville arbejde med mit manus og min idé til en måde at fortælle historien om det at være psykisk syg og kæmpe mod et system der nogle gange virker som om det er skabt for at modarbejde en.
Jeg er beæret over at blive spurgt af instruktørerne om jeg kunne være interesseret i at bruge mine erfaringer i denne her sammenhæng, og jeg er ikke mindre beæret over at resten af foreningen enstemmigt sagde ja til at sætte det op. Bevares, der var ikke nogle andre forslag, men ikke desto mindre. Så forhåbentligt kan arbejdet med det projekt blive et lille lys i løbet af den mørke vinter.
Premieren vil blive i slutningen af marts 2023 og det bliver et stykke med både grin og gråd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar