Frøen og det kogende vand.

Et af mine problemer i hverdagen er at jeg tager alting ind, jeg er ret filterløs. Jeg mærker alting utroligt meget. Især lydindtryk stresser mig meget, og det er blandt andet derfor at det at gå i supermarkedet er en kæmpe opgave for mig. For det er et sansebombardament, og oven i det så er jeg enormt ambivalent, så jeg har svært ved at vælge varer. Hvis der er mere end én version, så bliver det en stor ting for mig, og jeg kan godt bruge adskellige minutter på at vælge. Jeg kan godt være en time om at købe fem varer, fordi jeg går frem og tilbage, skifter varen ud, fortryder, bytter igen og så videre, og så videre.

Men det gør også at følelser er meget intense for mig. Jeg er blevet bevidst om hvor svært jeg har ved at skrue ned for følelser, og hvad værre er, hvor svært jeg har ved at være i dem. 

Nogle gange er det bare for intenst at være i live. Jeg kan ikke forklare det bedre. Det er som om alt er for meget og jeg kan ikke være i det, jeg kan ikke være i mig og jeg vil bare helst væk. Bare væk.

Jeg har det ofte sådan i bidder, mindst én gang om dagen. Og selvom det kun kommer i bidder her og der, så er det en følelse der er enormt dominerende. For det er også en følelse af ikke at kunne mere, af at have lyst til at opgive, gå i knæ og bare lade verden flyde videre uden mig.

Det frustrerer mig at jeg ikke kan finde en bedre beskrivelse, end at det bliver for intenst. Men det er lidt som med frøen i det kogende vand. 

Jeg sidder i det næsten kogende vand hver dag, og jeg har efterhånden vænnet mig til dampen og varmen. Men pludselig engang imellem, så bliver vandet lige skruet op til kogepunktet. Så jeg får øjeblikke hvor jeg sidder i spilkogende vand med bobler der popper omkring mig og en varme der skolder mig, men så bliver der skruet ned igen, så vandet går tilbage til den vante dampende, men boble-løse temperatur. Når vandet bobler allermest, så får jeg lyst til at hoppe ud af gryden, bare strække de lange frølår og hoppe afsted. Men i de øjeblikke er det, at jeg opdager, at der er låg på min gryde. Og i de øjeblikke, hvor låget sidder limet fast og boblerne danser, der får jeg lyst til bare at dukke ned under vandet og lade mig koge.