Ny diagnose?

Jeg har været stille her længe. Det har mest været fordi coronaen gør, at der absolut intet spændende sker i mit liv. Til gengæld er jeg begyndt at lave fimo igen, og folk køber rent faktisk mine ting 😲 Jeg har det så mærkeligt med at tage penge for det, men pengene går altså direkte til flere materialer.

Og dog er det løgn at der intet sker, for jeg har været hos en speciallæge i psykiatri et par gange. Jeg er blevet sendt dertil af jobcenteret, fordi de ville have en second opinion på mig.
Det er så hverken gået værre eller bedre end, at der er kommet en ny diagnose i spil. Han har mig mistænkt for at have ADD, og at angsten er en følgevirkning af dette. Jeg har overvejet, om jeg skulle skrive om det inden det er blevet slået fast eller om jeg skulle vente, men jeg er blevet enig med mig selv om, at bloggen her jo er til at udtrykke tanker. Så hvorfor ikke mine tanker om en diagnose, også selvom det måske ikke bliver konstateret, at jeg har den?

ADD er en underversion af ADHD, som er det man kalder en neuropsykiatrisk lidelse. ADHD står for 'Attention Deficit Hyperactivity Disorder' - altså står ADD jo så for 'Attention Deficit Disorder' hvilket basalt betyder forstyrrelse af opmærksomheden. Man er altså ikke fysisk hyperaktiv som folk med ADHD er, derfor kaldes ADD også 'den stille ADHD'.
Speciallægen beskrev det som at hyperaktiviteten er mere mental, altså i form af tankemylder, og det kunne jeg jo godt genkende. Da han sagde at nogen beskrev det som en popcorn-maskine, kunne jeg med det samme genkende det. Min hjerne popper konstant popcorn efter mig.

Det største 'problem' i forhold til denne her diagnose, er at det skal have været til stede siden barndommen, og det har det ikke været hos mig. Mine problemer kom efter jeg blev overfaldet, men om det slog noget løs, der måske lå latent, eller om det skabte problemerne, er nok noget nær umuligt at sige. Men da jeg slog ADD op og læste om det, begyndte jeg at græde, da kærestefyren spurgte hvorfor jeg græd, gik det helt galt og jeg hulkede som pisket. Jeg var ikke ked af det, men det var så overvældende at læse om, fordi jeg kunne genkende så meget af det.

Man siger at ud af følgende liste skal man have 6 ud af 9 symptomer for at kunne have ADD.

Jeg har 5 og 3 med forbehold:

• Uopmærksomhed, lav koncentration og hyppigt skift af fokus. Desuden en tendens til let at blive distraheret af egne tanker, følelser og sansninger. - Tjek! Det er dog gået meget op og ned, med hvor slemt det har været.
  
  
• Overfladisk bearbejdning af information – misser detaljer og laver sjuskefejl. Omvendt kan der hos nogen være en tendens til at fortabe sig i detaljer, men det sker så på bekostning af helheden. Tjek! Misser detaljer og laver sjuskefejl, får dem oftest rettet, men de kommer.
  
  
• Tilbøjelighed til at være mentalt fraværende, dagdrømmende eller på anden måde distræt – både ved opgaver og i kontakten til andre mennesker. Tjek! Ved opgaver, ikke i kontakten med andre mennesker.
  
  
• Besvær med at komme i gang med eller færdiggøre opgaver og gøremål – ikke mindst opgaver, der består af mere end ét trin. TJEK!
  
  
• Vanskeligheder med at organisere, planlægge og generelt skabe struktur i hverdagen. Der er hertil ofte knyttet en ringe tidsfornemmelse, som gør det svært at vurdere, hvor lang tid en opgave vil tage. TJEK!
  
  
• Undgåelse af eller ubehag ved at udføre opgaver og aktiviteter, der kræver længerevarende koncentration, herunder bl.a. læsning. Tjek - dog kun hvis jeg mangler interesse for emnet, er jeg interesseret, har jeg ikke problemer med at læse i timevis.
  
  
• Tilbøjelighed til at miste eller forlægge ting, herunder nøgler, vigtige papirer og andet, der har betydning for ens daglige funktion. TJEK!
  
  
• Tendens til hurtigt og let at blive distraheret af ydre stimuli, dvs. forskellige former for sanseindtryk. Hertil knytter sig besvær med at frasortere irrelevante stimuli og information. Overhovedet ikke. Tværtimod skal jeg have ydre stimuli, jeg hader stilhed.
  
  
• Glemsomhed i daglige aktiviteter, bl.a. hvad angår aftaler og udførelsen af opgaver. TJEK! Derfor skriver jeg alting ned.

Mon ikke der er noget om snakken? Dog er jeg meget opmærksom på det, at der intet har været i min barndom, det lader til at det er et vigtigt punkt og det taler jo imod diagnosen. Så det kommer an på hvad de vejer tungest.

Jeg skal tale med ham for tredje gang i næste uge og jeg er virkelig utålmodig. Det fylder meget i mit hoved, jeg tænker meget over det, og jeg kan mærke at jeg er mere følsom end jeg plejer at være.
Min bisidder er meget overrasket, han har aldrig hørt om, at en jobcenteret har hyret, tager folk ind flere gange. Men ham her er virkelig skarp, grundig og fornuftig. Han er også meget bevidst om ikke at lede efter noget der måske ikke er der, bare for at lede. Men efter jeg bongede ud på et skema for ADHD, han gav mig, fordi han mistænkte mig for det, så insisterede han på at ville følge det til dørs. Jeg er glad for en der kigger ud af den boks, som jeg har siddet i, i 15 år. Tænk hvis det ville vise sig at ADHD medicin ville hjælpe bedre end alt det jeg propper mig med nu?