Lige for tiden overlever jeg bare. Jeg havde en god dag i fredags, men siden er det gået ned af bakke igen. Jeg bruger alt min energi på bare at være vågen og trække vejret.
Min krop er hele tiden i beredskab, min mave er én stor knude og mine lunger føles en anelse for små. Og mit hoved myldrer uafbrudt af tanker.
Det er som om alle skabe og skuffer i min hjerne er blevet åbnet og alt ligger hulter til bulter og roder rundt. Så jeg bliver hele tiden bombarderet med tankestumper, minder og alt muligt andet. Jeg glemmer hvad jeg er i gang med og jeg kan ikke huske fra næse til mund. Og det gør mig så træt.
Og så kan jeg ikke holde sociale interaktioner ud for længe af gangen. Igen bliver jeg bare så træt. Jeg sover så meget jeg kan komme til det (hvilket er en hel del) og resten af tiden føles det som om alt kører på halv kraft.
Varmen hjælper ikke. Min hjerne føles som grød i forvejen, så i denne her varme føles den som meget varm grød. Jeg trænger virkelig til et ordentligt regnskyl, både mentalt og fysisk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar