Men da jeg blev ældre og voksede fra BR kataloget og ikke kunne holde til helt så meget juleskum uden at kaste op, så dalede glæden lige så stille til et meget mere afdæmpet niveau og jeg kan huske det gjorde mig trist, den jul jeg første gang oplevede at jeg ikke glædede mig som en manisk nisse flået ud af en Hollywood film.
Det oplever de fleste nok, julen er jo i høj grad børnenes fest og i takt med at man bliver voksen, der opdager man alle de ting der skal gøres før julen bare kan være glimmer og mad og gaver. Og så er jeg altså blevet lidt en julehader.
Jeg har altid haft en forventning til mig selv om at i julen - der er man glad! Så jeg blev vred og skuffet over mig selv når jeg ikke kunne leve op til det.
Og det er ikke fordi en depression forsvinder bare fordi der hænger nisser og gran over det hele. Psykisk sygdom tager desværre ikke juleferie.
Presset for at være glad og smile er noget jeg har lagt på mig selv, ikke noget der reelt set er kommet udefra, men det gjorde det ikke mindre svært. Tværtimod.
Jeg kan huske engang som teenager hvor jeg sad og græd juleaftensdag fordi jeg slet ikke kunne finde det gode humør. Det var jul og alt jeg ville var at ligge i sengen og være ked af det og jeg havde den ondeste samvittighed.
Efter jeg opdagede at julen aldrig bliver det samme som dengang man var barn, så har jeg trukket mig mere og mere fra ræset. For at være helt ærlig så orker jeg det ikke.
Jeg har svært nok ved at orke hverdagen, julen giver kun ekstra opgaver man skal huske at få gjort. Og der er flere man kan skuffe hvis ikke man når alle jule-tingene. At julen så de sidste tre år oven i købet også har været eksamenstid for mig, det har jo selvfølgelig ikke hjulpet, men forhåbentligt er dét sidste gang i år.
Jeg prøver at finde et niveau hvor jeg kan nyde julen uden at knække halsen på det, men de sidste par år har jeg været mere og mere fristet til bare at rejse væk og undgå hele ståhejet.
Nytåret er heller ikke noget der fylder meget for mig, jeg har ikke behovet for en kæmpe fest og jeg har ikke energien til det niveau som det oftest bliver skruet op til. Så i år skal jeg ikke lave noget som helst til nytår, bare sidde ved Vesterhavet og blive blæst igennem og få ro. Det passer mig glimrende.
Så jeg er blevet en værre Grinch på mine "ældre" dage, jeg orker ikke alt det postyr som julen bringer med sig. Det kræver simpelthen for meget af mig.
Mit råd til andre psykisk syge er at sætte forventningerne ned. Forventningerne til julen, men også til en selv - for man kan altså ikke producere den perfekte jul, når man ikke engang fungerer optimalt i sin hverdag. Og til de pårørende må rådet bare være at give plads. Giv plads til at vi syge måske ikke kan leve op til rosenrøde kinder og julestjerner i øjnene, selvom omstændighederne er der til det.
Jeg har heldigvis en familie der er gode til at give mig plads, så nu mangler jeg bare at give mig selv plads. Men jeg håber jeg lærer det en dag også.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar