tirsdag den 28. november 2017

Kriblen, myldren, vrimlen - når kroppen jazzer ud.

For tiden har jeg et tilbagevendende problem med uro i kroppen. Jeg tror det er min medicin der driller mig. Et af mine største ønsker er at kunne blive medicin-fri en dag, så jeg kan slippe for diverse bivirkninger.
Det er hele tiden en afvejning - hvad er værst? At have bivirkningerne? Eller at skulle klare mig uden og ryge tilbage i det store sorte hul der er indeni mig?

For tiden er det ofte som om jeg bliver overstimuleret. Det giver en kriblende følelse af uro der sætter sig i kroppen og hovedet. Jeg får ofte uro i lænden, benene og nakken der gør at jeg tripper med fødderne, knipser og laver mærkelige bevægelser med kæben og nakken i et forsøg på at få afløb for den nervøse energi.
Når jeg går i seng om aftenen har jeg meget svært ved at slappe af i kroppen, jeg ligger ofte og er spændt helt op. Specielt lænden/hofterne, skuldrene og min kæbe er igen et problem. Jeg ligger ofte og bider tænderne hårdt sammen når jeg skal sove, hvilken selvsagt gør det ret svært at falde i søvn.

Når jeg har den uro, så er den ofte akkompagneret af et tankemylder der gør det svært for mig at koncentrere mig om noget. Jeg bliver rastløs og får lyst til at bedøve mig selv. Èn ting jeg dog har fundet ud af kan hjælpe lidt, er at tælle i et bestemt mønster:
Indånding - 1 - Udånding - 2 - Indånding - 3 - Udånding - 4 etc. Det føles kunstigt i starten fordi man bliver alt for opmærksom på sin egen vejrtrækning, men efter noget tid finder man en rytme og så er det bare om at holde den så stille og roligt som muligt. Nogle gange hjælper det mig også at se tallene for mig i takt med at jeg når til dem. På den måde kan jeg blokere for de tanker og billeder der ellers måtte komme myldrende.
Når jeg når til 100 så starter jeg forfra. Jeg er lettere talblind og det skal ikke handle om at tælle til meget eller om at holde styr på tallene, ofte glemmer jeg hvor jeg er nået til eller jeg springer i talrækken fordi mit hoved myldrer rundt og helst vil jazze videre i uroen, men så tæller jeg bare videre og ignorere fejlen. Jeg kan godt ende med at tælle til 400-500 på den måde og er jeg heldig så falder jeg i søvn midt i det hele.

Jeg ved ikke om det er medicinen der gør det eller om det er et angst-symptom eller om det er en blanding. Men jeg er ved at blive vanvittig af at trippe rundt på den måde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar